VK DATA

 

Hvem er vi?

 

Den 1. maj 1994 startede Visti Kristensen firmaet VK Teknik & Data. Firmaet er vokset jævnt i takt med udviklingen inden for IT og virksomhedernes stigende krav til professionel rådgivning og udstyr. Efter mange år i en branche, der i hele perioden har udviklet sig med lynets hast, har vi formået at følge med tiden og de skiftende behov. I 2008 ændrede vi navn til VK DATA og fik i samme omgang designet nyt logo, brevpapir og reklamer på bilerne.

 

Lige fra starten har målsætningen været, at levere velfungerende IT-løsninger af høj kvalitet - uden at gå på kompromis med prisen.  Det har muliggjort et højt serviceniveau og dermed stor tilfredshed hos kunderne. Vort mål er at kunne tilbyde virksomhederne en IT-totalløsning, hvor vi løser opgaverne alene, eller sammen med nogle af vore partnere. Vores primære målgruppe er små og mellemstore virksomheder, hvor flexibilitet og tillid til IT-leverandøren er vigtige nøgleord.

 

Firmaet består i dag af 8 medarbejdere. Sammen dækker vi bl.a. områderne salg af hardware & software, økonomi, administration, web-design, programmering samt teknik. Vi har i årenes løb investeret i udstyr og uddannelse og har oparbejdet en stor erfaring i kraft af de mange løsninger vi har leveret.

 

Vi har indrettet os i vores nyrenoverede marskgård, hvor lyse rum i gammel stil danner rammer for både inspiration, nytænkning og udvikling.

 

I 2010 har vi startet en afdeling på Sri Lanka til at producere webopgaver, grafisk design samt udlejning af programmører. Der er pt. 6 medarbejdere der hver især er uddannet indenfor Drupal og grafisk design og de supplere hinanden godt i gode og trygge rammer.

 

Samarbejde, medindflydelse og engagement er for os yderst vigtige elementer i dagligdagen. Vi opnår glæden ved at gå på arbejde, og får dermed også optimal gavn af vores fælles ressourcer. Vi føler os godt klædt på til at løse opgaverne, hvor forskellige de end er.