ERP Systemer

ERP står for "Enterprise Resource Planning". Det er et system til samlet at håndtere og planlægge en lang række af virksomhedens forretningsprocesser.

Anvendelsen af ERP-systemer har betydet intet mindre end en revolution i danske virksomheders muligheder for at drive forretning. Implementeringen af ERP - systemer i danske virksomheder har nået 90 % og har givet lederne et integreret system, der kan håndtere og planlægge en lang række af virksomhedens forretningsprocesser.

Anvendelsen og udviklingen af ERP-systemer giver ledelsen overblik over alt fra indkøb, økonomi, produktion over lagerstyring og anlægsstyring til HR. Dette overblik giver store muligheder for proces- og driftsoptimeringer og dermed også muligheder for at opnå en mere rentabel forretning samt konkurrencemæssige fordele. Men i hvor høj grad bliver systemernes muligheder udnyttet optimalt og skaber disse systemer en forretningsmæssig værdi, når de høje implementeringsomkostninger tages i betragtning?

ERP virker og giver mulighed for ny vækst

Mange virksomheder ser stadig mest på omkostningerne i forbindelse med et nyt ERP-system, men burde i stedet fokusere på de muligheder for at forbedre virksomhedens effektivitet og økonomiske resultater, som ERP giver mulighed for.

ERP er blevet mere værd for de daglige brugere, men det er de samme tre grundlæggende parametre som for fire år siden, der skaber værdien ? integration, optimering og tilvejebringelsen af beslutningsdata. Og de virksomheder, som oplever den største succes med ERP er kendetegnet ved, at de aktivt bruger løsningen til at forbedre virksomhedens effektivitet og til at opnå forbedrede økonomiske resultater.