
Visma CRM giver alle ansatte i virksomheden adgang til den samme information. Det giver en fælles platform i kommunikationen mod nye og eksisterende kunder. At fremstå som struktureret og opdateret giver fordele i et marked, hvor konkurrencen er hård og aktørerne mange. Visma CRM er det nye navn for vores kundestyringssystem og erstatter Visma SalesOffice.
Løsningen giver dig overblik over samtlige forbindelser; kunder, leverandører, emner og partnere med kontaktpersoner. En omfattende medarbejderoversigt med detaljerede oplysninger giver et godt overblik over virksomhedens egen stab.
Med den unikke tidsplanlægger har du fuld kontrol over egen tid, adgang til andre medarbejderes kalender, tilgængelige ressourcer, huskelister, m.m.
Visma CRM er integreret med MS-Office. Dokumenter, aktiviteter, telefonsamtaler og e-mail overføres, tilknyttes og spores på en enkel og overskuelig måde.
Visma CRM har en meget funktionel, brugervenlig og effektiv tilbuds- og emneopfølgningsproces. Her kan du etablere dit eget varekartotek eller kæde det sammen med varekartoteket i de fleste af markedets økonomisystemer.
Visma CRM effektiviserer salgsprocessen. For hvert potentielt salg kan information om blandt andet planlagt opfølgning, sandsynlighed og salgsværdier spores. Samlet giver dette et meget godt grundlag for nøjagtige, økonomiske prognoser.
Det fleksible og dynamiske rapporteringsværktøj i Visma CRM giver nye muligheder for sammenligning af information som giver dig solide styringsdata. En oversigt over aktivitetsniveau, kundehenvendelser,tidligere salg og historik, giver et godt udgangspunkt for nye aktiviteter, kampagner og henvendelser.
Integrationen med økonomisystemerne fra Visma giver en række tidsbesparende fordele. Aktuel information er tilgængelig på tværs af systemerne, dette eliminerer behovet for dobbeltregistreringer og minimerer fejl.
Hæv kundebehandlingen endnu et hak. Få nøgleinformation om kunden frem på skærmen i samme øjeblik som vedkommende ringer.
Visma CRM har funktionalitet som gør det let at samle, systematisere og følge op på ideer og forslag fra de ansatte. Resultatet er at denne mulighed, som sjældent bliver udnyttet i virksomheden, kan bidrage til værdifulde forbedringer af rutiner og processer.
Visma CRM ivaretager behovet for registrering, prioritering og opfølgning af kundehenvendelser. Alle sager/ henvendelser kommer frem på skærmen til den enkelte kunde, således at alle der er i kontakt med kunden kan følge sagsgangen. Dette sikrer god intern styring og høj servicegrad ud mod kunden.
DesignStudio er et designværktøj i Visma CRM, som gør det muligt at tilpasse skærmbilleder, rapporter, blanketter og menuer.
For at sikre at al information bliver lagt ind i henhold til virksomhedens retningslinier, åbner Visma CRM for opsætning af valideringregler. Derudover kan man lægge en adgangsregulering ind som knyttes til medarbejdere eller grupper af medarbejdere. Dette er med til at sikre kvaliteten på de informationer, der ligger i kundedatabasen.